ET FÆLLESKABSSTØTTET LANDBRUG
Vores grøntsagsordning er inspireret af CSA modellen (Community Supported Agriculture). Denne model har til formål at skabe et fællesskab mellem den lokale landmand og sine kunder. Du vil ikke kun købe grøntsager, men du vil også støtte en anden måde at dyrke landbrug på.
Som medlem accepterer du at købe en del af høsten inden sæsonen starter, hvilket giver os økonomisk stabilitet. Takket være det behøver vi ikke bruge så meget af vores tid på at sælge produkterne, og vi kan fokusere på at producere så bæredygtigt som muligt.
Medlemmer får lækre grøntsager, friskhøstede på Bornholm og lærer samtidig producenterne at kende. Nogle af vores grøntsager findes ikke så ofte i de danske supermarkeder, så vores medlemmer kan udvide deres kost med ting som ellers er svært at få fat i. Det kan eksempelvis være bladbede, hestebønner eller saftige tomater pakket med smag.
Med denne model deles risikoen mellem landmænd og kunder. Hvis der opstår ekstremt vejr (frost, storm, tørke), vil du muligvis modtage mindre mængde af et bestemt produkt en given uge. Tværtimod modtager du ekstra i andre uger når sæsonen går godt.



VORES GRØNT
Du modtager det bedste og mest friske af hvad vi har i markerne den givne uge. Vi dyrker over 50 forskellige typer grøntsager og urter og bestræber os på at leverer en sammensat pose med så stor variation fra uge til uge som muligt.
Et eksempel på indholdet kan være:
Stor pose:
1 stk stor salat
1 bndt porrer
1 kg kartofler
1 bnd persille
500g ærter
3 stk fennikel
1 bnt forårsløg
1 bndt dild
Lille pose:
1 stk salat
1 bndt porrer
0.5 kg kartofler
2 stk agurk
1 bndt dild
VORES MEDLEMSKAB
-
Du får 22 ugers friske økologiske grøntsager fra uge 23 til uge 44.
-
Hver Mandag sender vi dig en e-mail med ugens grøntsager, opdateringer fra marken og inspiration til madlavning.
-
Hver Tirsdag kan du hente dit grønt i vores gårdbutik i Rutsker eller i Torvehal i Rønne fra kl. 14.30 til 17.30.
-
Du bliver en del af Hammerslys fællesskab! Du er velkommen i vores gård, og du vil blive inviteret til en åben gårddag, hvor vi viser dig rundt. Du bliver også inviteret til en facebookgruppe, hvor du kan komme i kontakt med andre medlemmer, udveksle opskrifter osv.
-
Du kan forudbestille ekstra produkter fra vores gårdbutik og få dem leveret med din ugentlige andel.
-
Dit medlemskab giver os den støtte, vi skal bruge for at få sæsonen i gang, og vi planlægger vores produktion ud fra det. Det er ikke muligt at aflyse det i løbet af sæsonen, men du kan altid give det videre til en ven.

